En 61-årig mand tog i går sit eget liv, efter han skød sin fraskilte kone og hendes datter.
De to kvinder blev ifølge Aftonposten fundet dræbt uden for et hus på den norske ø Nesøya, mens manden blev fundet inde i huset.
"Udsagn fra vidner og fund på stedet viser, at de to kvinder blev dræbt, mens de forsøgte at flygte fra ejendommen. De er begge ramt af flere skud fra en riffel, og de lå mellem huset og vejen," siger politiadvokat Per Zimmer.
Den formodede gerningsmand er gået ned på vejen og har affyret flere skud, og har derefter gået tilbage i huset, hvor han tilsyneladende har skudt sig selv. Inden da nåede han dog at ringe til sin advokat og fortælle, han ville tage sit eget liv.
Dramaet blev overværet af adskillige vidner, heraf flere børn, som var til klaverundervisning.
"Min far fortalte, at han så at geringsmanden gå over vejen, og affyre mindst fem skud. Da min far løb op fra bryggen, fandt han den ene kvinde ligge ved en hæk . Hun var ramt af flere skud," fortæller en nabo til den afdøde.