Det er, når klokken ringer ud til frikvarter, at det er værst. Når lærerne er væk, for så ved han, at de kommer.

Drengene fra klassen, som slår ring om ham og prikker ham i maven, mens de råber: »flæskebjerg, flæskebjerg« helt op i ansigtet på ham.

Han står der i midten, omringet, presset op i en krog og tænker bare på at komme væk, men han kan ikke røre sig.

Fra Fur til Malling

12-årige Ole er lige begyndt i 6. klasse på Malling Skole syd for Århus. Han er flyttet fra den lille ø Fur i Limfjorden til Malling sammen med sin mor, og i begyndelsen går det meget godt.

Han finder sammen med to drenge fra sin nye klasse, som er med i den lokale bande. Inden længe vil de have Ole med til at lave lidt smårapserier rundt omkring. Han er blevet mobbet på Fur, så han er nem at lokke.

Efter nogle måneder siger han fra over for de to drenge, fordi han har det dårligt med tyverierne. Og så bryder helvede løs.

Hver dag passer de ham op, når han kommer ud i skolegården. De råber flæskebjerg og tjatter til ham. Snupper hans kasket og hugger de snøfler, han har liggende på sit bord i klassen.

Ole siger ikke noget til læreren, for på Fur har han lært, at det ikke hjælper noget. I stedet begynder han at løbe hjem i frikvartererne for at slippe for ordene og blikkene. Ingen prøver at stoppe ham, og hans mor får ikke noget at vide fra skolen. Men da hun opdager det, klager hun til klasselæreren, uden at det hjælper.

Drillerierne får bare lov at fortsætte.

Får tæsk

Sådan er det hver eneste dag. Hver eneste uge. Skoleåret igennem.

I 7. klasse kommer der en ny dreng i klassen. Han finder hurtigt sammen med Oles plageånder, og nu får Ole bank. Drengene bokser ham i maven, og selv om gårdvagten ser det, siger hun bare, at de skal holde op, og går sin vej. Nu begynder Ole at gå ned i byen og købe kager i frikvartererne for at prøve at komme væk, men de finder ham alligevel.

Ole bliver kæreste med en pige fra klassen, og selv om de forsøger at holde det hemmeligt, finder drengene ud af det. De siger, at hun lugter og ødelægger de tegninger, hun laver. Pigen er den eneste, der forstår Ole, men efter nogen tid siger hun fra. Hun har fået nok.

Det har Ole også. En dag får han en sms med teksten Vi ved, hvor du bor , og så bliver han i sin seng. Da hans mor finder ud af det, går hun op på skolens kontor og klager til skolelederen.

Han kalder de to drenge, som har sendt sms en, ind til en samtale, hvor de får at vide, at det må ikke gøre en anden gang. Ole har mest lyst til at gå ud i knivskuffen og tage en kniv og skære pulsåren over. På håndleddet. Men han siger det ikke til nogen.

I stedet gør han et spagt forsøg på at give igen og kalder den værste af drengenes kæreste for en dum ko.

Det er før min tid

I 8. klasse får Ole ny klasselærer. Drengene er stadig konstant efter ham, men den nye lærer mener ikke, at det kommer hende ved. Det er før hendes tid. Hun siger til ham, at hvis han sladrer til hende, går det endnu mere ud over ham, så han må klare sine problemer selv.

Det er ikke lige det, som Ole har brug for at høre. Oles mor prøver at få hjælp fra de andre forældre, men de siger, at Ole også selv driller.

En dag venter en af plageånderne på ham uden for skolen. Da Ole begynder at gå hjemad, tager drengen en kniv frem og peger mod Ole, mens han truer ham.

Da Ole ser kniven, slår det klik.

Han er helt væk. Kan ikke høre, hvad drengen siger til ham og kan ikke tænke på noget. Kun på at komme væk.

Flytter til Viborg

Fra da af går han ikke i skole. Han kan ikke klare det mere, og i november 2005 går han ud af 8. klasse.

I dag er Ole 16 år. Han bor hos sin far i Viborg, fordi han ikke kan holde ud at være i Århus.

»Jeg har det ikke godt med at omgås folk på min egen alder, og det er ikke så tit, at jeg kommer ud. Jeg sidder mest inde og spiller computer, for det er det eneste sted, jeg kan få venner«, fortæller Ole, der bruger meget tid på at spille World of Warcraft - en form for rollespil, hvor gode og onde kæmper mod hinanden.

»Jeg opfører mig, som om alle folk vil drille mig. Derfor går jeg straks i defensiven, når jeg møder andre, fordi jeg har det, som om alle vil mobbe mig,« siger han.

Nyhedsavisen har forelagt Ole og Ilse Munks kritik af skolens lærere og ledelse for Malling Skole. I en mail til avisen skriver skoleleder Hanne Gammelgaard:

»Det er ikke korrekt, at hverken lærere eller skoleledelse greb ind over for Oles problemer.

Der er gennem de nævnte to år iværksat forskellige planer, møder med mere for at hjælpe Ole og hans familie. Blandt andet blev der i samarbejde med Ole og familien etableret et andet undervisnings- tilbud i 9. klasse.

Artiklen er baseret på interview med Ole Munk og hans mor, Ilse Munk, og viser deres version af hændelsesforløbet. Ole er netop begyndt på en uddannelse som webintegrator, hvor han skal lære at lave hjemmesider.