Efter planen skulle flyet have lettet fra Malmø mod Moskva klokken seks mandag morgen. Men da var mindst to af besætningsmedlemmerne stadig klart påvirkede af alkohol.
Besætningen havde festet hele natten på deres hotel. Det havde ikke undgået hotelpersonalets opmærksomhed, og det var da også dem, der kontaktede det lokale politi.
»Jeg kontaktede kaptajnen og fortalte, at jeg ville teste hans besætning for alkohol, inden de lettede. Det accepterede han straks,« fortæller John Lamberth fra lufthavnspolitiet til den svenske avis Ekspressen.
En ingeniør og en radiooperatør havde promiller på 1 og 0,65, og flyet og besætningen blev tilbageholdt.
»Det kunne have fået katastrofale følger. Hvis besætningen ikke er ædru, kan der let ske forfærdelige uheld,« siger John Lamberth til Ekspressen.
Senere på dagen bliver besætningen testet igen, og hvis alle besætningsmedlemmer har en promillen på nul, får flyet lov at lette i løbet af aftenen.