Hvis flyet letter, vil det få problemer .
Sådan lød det på gebrokkent engelsk, da en mand onsdag aften intelefonerede flere trusler mod et fly, der skulle lette mod Pisa i Italien fra Billund Lufthavn. Først tredje gang, manden var i røret, fortalte han, at der var en bombe om bord, skriver eb.dk.
Politiet undersøgte straks sagen, og det viste sig, at flyet fra selskabet Ryan Air endnu ikke var landet i Billund. Det var nemlig blevet forsinket under afgangen fra Pisa på grund af en anden bombetrussel.
Politiet fandt ingen bomer og har endnu ingen spor i den besynderlige sag om de dobbelte bombetrusler.
- Vi har intet overhovedet i øjeblikket. Men vi starter efterforskningen i løbet af dagen, siger vicepolitiinspektør Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi til avisen.dk
Telefonnummeret, som der blev ringet fra, er ukendt i Danmark. Muligvis er tale om et såkald IP-nummer, men det skal torsdagens efterforskning gerne klarlægge.
Enkelte passagerer, der skulle have været med flyet fra Billund mod Pisa, valgte at aflyse rejsen på grund af truslerne.