Det gik vildt for sig natten til mandag, da en mand forsøgte at stikke af fra politiet.
Og det endte galt.
Det fortæller presse-fotos.dk.
- Der har været en kortere eftersættelse af et køretøj, indleder vagtchef ved Københavns Politi, Jonathan Wald.
Eftersættelsen skete natten til mandag i Vanløse, hvor en billist forsøgte at stikke af i høj fart.
Om årsagen til eftersættelsen forklarer vagtchefen, at han på nuværende tidspunkt ikke har det fulde overblik, men at bilen ikke havde nummerplader på.
- Det forulykkede køretøj havde ikke nummerplade på, siger han til mediet.
Manden har påkørt en række af parkede biler ved Ålekistevej i Vanløse.
Chaufføren er selv lettere tilskadekommen, mens der udelukkende er tale om materielle skader på de parkerede biler.