En vanvidsbilist i en mørk Audi så stort på politiets signaler, da vedkommende natten til onsdag blev forsøgt standset af ordensmagten.
Det skriver JV.dk.
Episoden fandt sted klokken 02.52 i nat, da politiet gjorde tegn til bilisten og forsøgte at få ham eller hende standset på Ribevej i Sdr. Hygum ved Rødding. Men bilisten var angiveligt ligeglad og tog flugten fra politiet via mindre veje i området.
På et tidspunkt kom flugtbilisten op på en hastighed på 200 km/timen, og patruljevognen der fulgte efter, mistede bilisten af syne.
Syd- og Sønderjyllands Politi leder fortsat efter vanvidsbilisten onsdag. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.