Fra næste år skal unge i alderen 15 til 17 år kunne give samtykke til, at der efter deres død må udtages væv og andet biologisk materiale til transplantation.
Alle ni partier i Folketinget står bag idéen om at give de unge samtykke. Det kom frem, da temaet fredag blev debatteret i Folketingssalen som en del af et forslag fra regeringen.
Hvis en donation bliver aktuel, inden personen er fyldt 18 år, kan forældremyndigheden dog modsætte sig donationen.
- Forældre har naturligvis også et stort ansvar. Derfor er det afgørende, at det i situationerne er forældremyndighedsindehaverne, der eventuelt kan nedlægge veto og har det sidste ord, siger Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann.
- Hånden på hjertet vil jeg gerne møde den forælder, der går imod en 17-årigs ønske, men muligheden skal være der. Simpelthen fordi vi er forældre.
- Som mor til tre børn har det været afgørende for mig, at muligheden for at have det sidste ord er til stede. Der er mange følelser på spil og i klemme, og det skal man respektere, siger hun.
Socialdemokratiet ser ligeledes positivt på, at forældremyndigheden kan få det sidste ord.
Partiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at det er nødvendigt at få flere til at melde sig som donorer.
- Vi har behov for flere organer. Jeg har kigget lidt på den seneste statistik. I første halvår af 2018 stod 429 patienter på en venteliste til et nyt organ.
- Sidste år var der 374 patienter, der blev transplanteret, hvor de fik mindst ét organ. Men kun 22 procent af befolkningen er tilmeldt donorregistret.
- Derfor gør vi politiske anstrengelser for at få antallet op, for at vi i højere grad i Danmark vil kunne imødekomme det behov for organtransplantationer, som der er, siger han.
Fredag blev to borgerforslag behandlet i Folketingssalen, uden at der kunne samles politisk flertal om disse.
Det ene borgerforslag handler om automatisk registrering i donorregistret - også kaldet formodet samtykke.
Borgerforslaget går ud på, at alle borgere i Danmark automatisk skal registreres som organdonor, den dag de fylder 18 år.
Hvis ikke man ønsker at være organdonor, skal man aktivt framelde sig.
Det andet borgerforslag handler om indførelse af en mindstealder på 18 år for omskæring, der ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.
Begge forslag blev sendt videre til Sundheds- og Ældreudvalget.
Et borgerforslag er et forslag fremsat af borgere, der opnår støtte fra mindst 50.000 personer med stemmeret.
Det kan senere blive behandlet i Folketinget som et beslutningsforslag, hvilket altså skete fredag.
/ritzau/