Inden året er omme, skal regeringen have fremlagt beregninger af folkekirkens økonomi. Et bredt flertal ventes således fredag i folketingssalen at stemme for et forslag fra Liberal Alliance.
Beregningerne skal "danne grundlag for forslag, der kan sikre, at den del af folkekirkens økonomi, der relaterer sig til forkyndelse, adskilles fra statens økonomi."
Med andre ord vil LA have, at eksempelvis præstelønninger udelukkende skal finansieres af kirkeskatten eller andre af folkekirkens egne indtægter.
- Det er en folkekirke, vi har - ikke en statskirke. For at få en god, saglig diskussion, vil vi gerne have et oplyst grundlag at diskutere ud fra, siger kirkeordfører Mette Bock (LA).
- Vi vil komme med et forslag om, at kirkeskatten alene skal finansiere kirkens aktiviteter. Men vores fælles skat skal fortsat betale de ydelser, folkekirken leverer til os alle: Bevarelse af gamle kirker, fødselsregistrering og kirkegårde.
Forslaget bakkes op af flere partier i begge sider af folketingssalen. Enhedslistens kirkeordfører, Pelle Dragsted, ønsker en total opdeling mellem stat og kirke, men kalder LA-forslaget for "et godt skridt på vejen".
Til gengæld stejler både Dansk Folkeparti og Konservative. Sidstnævntes kirkeordfører, Naser Khader, frygter, at der vil være steder i Danmark, hvor kirken ikke vil have råd til at ansætte en præst.
- Jeg er ikke selv medlem af folkekirken, jeg er jo muslim. Men da jeg læste teologi, fik jeg ændret mit syn på folkekirken. Den har spillet en utroligt vigtig rolle for det danske samfund og er en vigtig institution for Danmark, danskhed og fædrelandet.
- Grundprincippet for en kirke er forkyndelsen. Den kan man ikke tage ud som en særskilt ting. Så kan vi lige så godt nedlægge kirkerne.
I regeringspartiet Venstre kalder kirkeordfører Carl Holst det "oplagt" at få lavet beregninger:
- Vi vil gerne vide, hvor meget kirken bruger i forhold til forkyndelsesopgaver - og hvor meget kirken bruger i forhold til bevarelse af kulturarven. Det første hører hjemme hos medlemmer af folkekirken. Det andet hos alle borgere i det danske samfund.
Regeringen vil dog ikke lægge sig fast på en konkret opdeling.
/ritzau/