Kosttilskudsproducenten Nani A/S i Silkeborg tilbagekalder tre kosttilskudsprodukter.
Det drejer sig om produkterne Q10, Energi og Mental Ydeevne samt Hjerte-kar - alle af mærket Nani.
Ifølge Fødevarestyrelsen har virksomheden konstateret, at allergenet soya-lechithin ikke fremgår af produkternes mærkning.
Det betyder, at forbrugere med allergi over for soya kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produkterne.
De tre produkter er solgt via web-shops, i Matas, helsekostbutikker og specialforretninger over hele landet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage, hvor de er købt, eller at kassere dem.
Samtidig opfordres forbrugere, der oplever symptomer i forbindelse med indtagelse af produkterne at søge egen læge.
(Foto: Nani/PR)
(Foto: Nani/PR)
(Foto: Nani/PR)