Flere boligejere end tidligere må gå den tunge gang og sætte
deres hus på tvangsauktion. I april måned blev der bekendtgjort 114 tvangsauktioner
mod 86 måneden tidligere, skriver Nordjyske.
Det svarer til, at antallet af tvansauktioner er steget med 33 procent i forhold til marts måned. Sammenlignet med april sidste år er det faktiske antal tvangsauktioner steget med 30 procent.
Den største stigning gælder enfamilies huse, mens antallet
af lejligheder og landbrugsejendomme, der bliver sat på tvangsauktion fortsat
er uændret.
- Flere tvangsauktioner er et symptom på, at boligmarkedet
er i problemer, mener Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken Capital Markets,
selvom han understreger, at 144 tvangsauktioner ikke er alarmerende.
Seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank ser
heller ingen alvorlige advarselslamper blinke. Han mener dog, at det havde
været værre, hvis boligejerne ikke havde de afdragsfrie lån, der kan reducere
den månedlige ydelse, når de har ondt i økonomien.