Tusinder af grækere har modtaget pension, selv om de længe har været begravede. Det oplyser Grækenlands arbejdsminister ifølge det amerikanske medie Toronto Sun.
9.000 grækere over 100 år hæver stadig pension. Umiddelbart er der ikke så mange grækere, der bliver så gamle. Men landets myndigheder er dårlige til at føre journaler, og grækere undlader ofte at melde, at deres slægtninge er døde, så de selv kan hæve pensionen.
Den græske arbejdsminister Louka Katseli lover på den baggrund at sætte en stopper for det meget dyre sociale bedrageri. Det koster nemlig hvert år det gældsplagede land millioner af euro.
Katseli vil have undersøgt, om det mistænkeligt høje antal grækere over 100 år faktisk er i live.
Kilde: Toronto Sun.