Flere personer er tiltalt i en sag, der drejer sig om påstået svindel med indkøb i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Det erfarer Ritzau fra flere kilder.
Ifølge Ritzaus oplysninger har anklagemyndigheden rejst tiltale mod fem personer.
Hvad de nærmere er anklaget for, vides endnu ikke.
Rigsrevisionen er i øjeblikket i gang med en stor undersøgelse i styrelsen, efter at det er kommet frem, at der kan være sket svindel for mange millioner i forbindelse med indkøb.
Statsrevisionerne holder fredag formiddag pressemøde om sagen.
Torsdag kom det desuden frem, at to personer er blevet politianmeldt i sagen.
De er mistænkt for at have benyttet hullerne i systemet, skriver Altinget.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) bekræftede senere oplysningen.
- Jeg ser på det med meget stor alvor. Det må ikke ske, og jeg sad og måbede, da jeg læste kritikken fra Rigsrevisionen. Det må ikke forekomme, og derfor vil jeg slå benhårdt ned på det, sagde hun til Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.