En ansat i kommunerne har en sygedag hver fjerde uge. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at de kommunalt ansatte i gennemsnit bliver hjemme fra arbejde på grund af egen sygdom i 11,9 arbejdsdage om året.
De ansatte i kommuner og amter er dermed 49 procent mere syge end ansatte i staten. En del af forklaringen findes i arbejdets art. Det er nemlig særligt de mennesker, der arbejder i dagsinstitutioner, på plejehjem, hjemmehjælp og asylcentre, der er mest syge fulgt af ansatte i sundhedsvæsenet.
Kvinderne er oftere hjemme end mænd, men samtidig er kvinderne dominerende i kommunerne, mens der arbejder flere mænd i staten.
På undervisningsområdet er det tilsyneladende hårdere at arbejde på en folkeskole end på et universitet, da folkeskolelærere bliver væsentligt oftere syge end underviserne på universitetet.