Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Initiativet er en del af regeringens kommende Strategi for cirkulær økonomi, der blandt andet følger op på anbefalingerne fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi. Der er afsat 19,3 mio. kr. til en landsdækkende indsats, hvor SMV'er får adgang til rådgivning og tilskud til at fremme deres cirkulære forretningsudvikling.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
"Regeringen ønsker at styrke den cirkulære økonomi, hvor materialer og produkter genanvendes, og vores naturressourcer udnyttes mest effektivt. Det er vigtigt for miljøet, men også en gevinst for danske virksomheder. Små og mellemstore virksomheder, der er ressourceeffektive, og som kan finde og levere de rette løsninger på miljø- og klimaudfordringerne, vil få en konkurrencefordel på det globale marked. Derfor lancerer vi nu denne indsats, som skal hjælpe virksomhederne til at bliver mere cirkulære, grønnere og mere konkurrencedygtige."
Indsatsen flugter med anbefalingerne fra regeringens Advisory Board, der netop anbefalede at styrke udvikling og udbredelse af cirkulære forretningsmodeller i små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Initiativet består af en to-delt indsats: En formidlingsindsats målrettet SMV'er i hele landet om potentialerne ved cirkulær økonomi og en tilskudsordning i to faser, hvor SMV'er dels kan få afdækket deres potentiale til at omstille sig til en cirkulær forretningsmodel, dels kan få sparring og rådgivning til at udvikle og implementere cirkulære forretningsmodeller i deres virksomhed, herunder eventuelt investere i maskiner og udstyr.
Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster vil varetage den samlede indsats, herunder administration af tilskudsordningen mv.
Indsatsen finansieres af midler fra EU's Regionalfond under den nationale pulje af strukturfondsmidler. Midlerne skal medfinansieres med op til 50 pct. af fx deltagende virksomheder og organisationer
Læs mere om strukturfondene på www.regionalt.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.