Flere personer var til stede i en lejlighed i Søborg, da der tidligt lørdag morgen blev affyret skud mod stedet, oplyser politiet.
Forbrydelsen skete på Vadgårdsvej, som ligger nær Buddinge Station. Politiet fik opkaldet om skuddene omkring klokken 03.30.
- Vi efterforsker sagen og været i gang for at sikre spor, siger vagtchef Morten Steen fra Københavns Vestegns Politi.
Skuddene gik igennem en rude til en lejlighed i stuen. Ingen blev ramt.
Såfremt nogen var i området omkring gerningstidspunktet, vil politiet meget gerne høre fra dem, lyder det fra politiets vagtchef.
/ritzau/