Flere timer gør ikke eleverne klogere i sig selv.
Det er konklusionen på en evaluering af tolv heldagsskoler, som er blevet målt og vejet i forhold til, hvordan eleverne klarer sig i de nationale test. Og konklusionen er mildt sagt blandet.
Fem af skolerne klarer sig signifikant bedre end skoler med tilsvarende elevgrundlag - mens fem skoler klarer sig signifikant dårligere, og de sidste to er på niveau med gennemsnittet, skriver Politiken.
- Evalueringen viser, at heldagsskoler ikke i sig selv er en sikker vinder, siger lektor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet, som har stået for de statistiske analyser.
Han efterlyser over for Politiken mere systematiske forsøg med heldagsskoler.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) hæfter sig dog ved, at de fem skoler, der har klaret sig godt, har nogle fælles træk.
- De har haft fokus på den brede faglighed, hvor de holder udeskole og andre ud af huset-aktiviteter, hvor de kombinerer teori og praksis og har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
- Det viser, at det ikke er flere timer i sig selv, men flere timer på en anderledes måde, der gør en forskel, siger Christine Antorini til Politiken.
Undersøgelsen viser på den anden side, at de skoler, der klarer sig dårligt, har brugt de ekstra timer til at give mere af den traditionelle undervisning i otte frem for fire-fem timer om dagen.
Alle tolv heldagsskoler har et elevgrundlag, der består af et stort flertal af elever med indvandrerbaggrund - typisk skoler i ghettoområder.
Det er skoler, hvor de "hvide" elever har søgt væk, og hvor kommunen har opgivet at få en mere blandet sammensætning - til gengæld har de afsat massive ekstra ressourcer for at løfte de elever, der er.
En af dem er Selsmoseskolen i Høje Taastrup, og her er skoleleder Ellis Andersen enig i undersøgelsens konklusion.
- Det handler ikke om, hvor længe børn er i skole, men hvad der foregår i skolen, siger hun til Politiken.