En brand i en lejlighed i Viby J. udløste mandag formiddag kraftig røg, men ingen personer kom til skade, oplyser politiet.
Flere beboere blev imidlertid evakueret fra flere opgange i ejendommen på Kjærslund, oplyser Østjyllands Politi.
Beboerne skal nu genhuses, lyder det fra politiet i et opslag på Twitter omkring middagstid.
Umiddelbart har politiet ikke noget bud på en mulig årsag til branden.
/ritzau/