Et endnu ukendt antal personer menes såret ved et skyderi i et sikh-tempel i byen Milwaukee i staten Wisconsin i USA. Det skriver lokale medier.
To bevæbnede personer er gået ind i templet og har skudt omkring sig, siger øjenvidner, der befinder sig inde i templet.
En præst og en kvindelig besøgende er ført til et nærliggende hospital med skudsår, siger politiet.
Der var cirka 50 personer inde i templet til morgenbøn, da skyderiet begyndte.
Et stort antal betjente og mange ambulancer er sendt til stedet.
Politiet vil ikke spekulerer i, hvor mange der er såret. Der er ikke oplysninger om dræbte.
Flere af de besøgende, der befinder sig inde i templet, ringer til pårørende og politiet og beder om hjælp via deres mobiltelefoner. Det skriver den lokale avis Milwaukee Journal Sentinel.
Sikh-religionen blev grundlagt i det 15. århundrede i provinsen Punjab i Pakistan af guruen Nanak Dev. Der findes cirka 20 millioner sikher i verden.
/ritzau/AFP