Ni mennesker, både demonstranter og betjente, er blevet såret under demonstrationer i Spaniens hovedstad, Madrid.
Indtil videre er 58 blevet anholdt under generalstrejken, oplyser indenrigsminister Christina Diaz til CNN.
Generalstrejken er et modsvar på den konservatives regerings arbejdsmarkedsreformer og budgetnedskæringer. Det er Spaniens første generalstrejke, siden den nye regering med Mariano Rajoy i spidsen blev valgt i november.
Næsten hver fjerde spanier er arbejdsløs. Blandt de unge er tallene endnu værre, idet næsten halvdelen af unge står uden job.
Madrid har dagen igennem været ramt af trafikpropper som følge af demonstrationerne.
Samtidig planlægger socialistiske og kommunistiske fagforeninger at nedlægge offentlige transportmidler ved at overtale de ansatte til at lade være med at møde på arbejde.