En kombination af sidste feriedag, kommende første skoledag og store kulturbegivenheder i Jylland og København betød, at det i sidste weekend blev slået to rekorder på Storebæltsbroen.
Det skriver Finans, der har talt med Jens Kjær Nielsen, der er chef for betalingsanlægget ved Storebælt.
Han kan berette, at rekorden for et enkelt døgn blev slået søndag, hvor 61.258 køretøjer benyttede broen. Det er en forbedring af den hidtidige rekord fra 31. juli 2021 på 56.291 biler.
Søndagen var også stærkt medvirkende til, at rekorden for en weekend også blev slået, idet 116.000 køretøjer passerede betalingsanlægget lørdag og søndag.
Jens Kjær Nielsen vurderer, at Smukfest i Skanderborg og Ed Sheeran-koncerter i København har været med til at øge trafikken hen over weekenden.
Ligeledes har der været en del bilister, som var på vej hjem fra ferie, og en del familier også har transporteret kommende efterskoleelever på tværs af landet, så de var klar til første skoledag mandag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.