Flere personer frygtes at være begravet i snemasserne, efter en lavine søndag i Norge. Politiet bekræfter over for den norske avis Nordlys, at flere personer savnes efter et stort sneskred syd for et stenbrud i nærheden af Lunheim i Tromsø.
Alle redningstjenester er tilkaldt, skriver Nordlys.
Norsk Folkehjælp er på vej til stedet med tolv redningsarbejdere, bekræfter Vegard Lindbæk fra Norsk Folkehjælp.
Redningsarbejdet besværliggøres dog af dårlig sigtbarhed i området på grund af snevejr.
/ritzau/NTB