Indsatte · 18,2 millioner kroner fik folk i 2006 udbetalt for at have siddet i fængsel uden grund. Året før var det kun 12,6 millioner kroner. Men ifølge Landsforeningen af Beskikkede Advokater er erstatning ikke nok. »Der er selvfølelse, social deroute, anseelse, økonomiske og familiære problemer,« siger bestyrelsesmedlem i foreningen, Henrik Thorstholm, til Jydske Vestkysten. Han mener, at sagerne mod de uskyldige ofte trækker ud for længe, og at domstolene er for lydhøre over for politiets ønske om at varetægtsfængsle. DNY