Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative aflyser deres fysiske landsmøder i efteråret.
Det siger partierne til TV2.
Aflysningerne skyldes den stigende udvikling i smitte med coronavirus.
Partiernes landsmøder skulle efter planen være afholdt i september og oktober.
Socialdemokratiets og De Konservatives landsmøde var begge planlagt til den 26. september i henholdsvis Aalborg og Herning.
Venstres landsmøde skulle være afholdt 3. oktober ligeledes i Herning.
/ritzau/