Nørrebro var fredag ramme om nye dramatiske begivenheder, da en patruljevogn blokerede vejen for en jagtet gerningsmand efter en biljagt.
Det skete i krydset mellem Mimersgade og Heimdalsgade, hvor Newspaq for kort tid siden kunne berette, at der havde været uro.
"Det drejer sig om en mand, der tidligere har begået et røveri i Nordsjælland, som vi har eftersat og nu fanget," siger Københavns Politis centrale efterforskningsleder Hans Erik Raben til ekstrabladet.dk.
En kvindelig beboer i området mente, hun havde hørt skud og kontaktede derfor politiet, og det menes, at det er biljagten, hun har hørt.
Hans Erik Raben fortæller, at området undersøges, men at der ikke er fundet noget væsentligt.
Den jagede mand havde begået røveri i Virum, inden han blev fanget af politiet.