Fra perioden omkring årtusindeskiftet til 2010-2014 er etårsoverlevelsen efter kræft i Danmark steget med 11 procentpoint for mænd og 10 procentpoint for kvinder. Dermed stiger kræftoverlevelsen i Danmark med større hastighed, end det sker i de øvrige nordiske lande, når det gælder alle kræftformer undtagen bryst-, prostata- og almindelig hudkræft, der ikke kan sammenlignes på tværs af landene.

Det viser tallene i den nordiske kræftstatistikdatabase Nordcan, der netop er blevet opdateret med nye tal fra de nordiske kræftregistre.

Nogle af de patienter, som det går meget bedre for i dag, er patienter med tyk- og endetarmskræft. Hvor 74 pct. af mænd og 75 pct. af kvinder i Danmark var i live et år efter diagnosen i 2000-2004, er det i dag hele 83 pct. af både mænd og kvinder, der i dag overlever det første år med tyk- eller endetarmskræft.

Patienter får hurtigere diagnose og behandling

Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen glæder sig over udviklingen, der skyldes det danske samfunds store satsning på kræftområdet.

- Tre kræftplaner og ikke mindst indførslen af kræftpakkerne i 2008, der skal få patienterne hurtigt frem til diagnose og behandling, har skabt markante resultater for kræftpatienterne i Danmark. Det viser med al tydelighed, at det kan betale sig at gøre en fokuseret indsats, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Men vi er stadig ikke i mål, siger han. Selv om danskerne haler ind på de øvrige nordiske lande, har vi stadig den dårligste kræftoverlevelse i Norden, viser tallene i Nordcan-databasen.

Mens 72 pct. af de danske kvinder er i live et år efter en kræftdiagnose, gælder det samme for 76 pct. af norske kvinder og 77 pct. af svenske (hud- og brystkræft ikke medregnet*). Og mens 70 pct. af danske mænd er i live et år efter en kræftdiagnose, gælder det for 73 pct. af norske mænd og 75 pct. af svenske mænd. Kun finske mænd har med 69 pct. en lidt dårlige etårsoverlevelse end de danske (hud- og prostatakræft ikke medregnet*).

Flere får kræft, når befolkningen bliver ældre

Derfor er det utroligt vigtigt, at de tre foregående kræftplaner nu også følges op af en Kræftplan IV, siger Leif Vestergaard Pedersen.

En fremskrivning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at om 20 år vil mindst 47.000 danskere rammes af kræft hvert år. Det svarer til en stigning på 34 pct. Samtidig vil 70 pct. flere leve med sygdommen.

- Den danske befolkning bliver ældre og ældre, og derfor vil der desværre også blive flere, der rammes af kræft. Samtidig vil stadig flere også leve med sygdommen, netop fordi behandlingen bliver bedre, og kræftoverlevelsen stiger. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi sørger for, at sygehusene har kapacitet til at behandle det stigende antal patienter til tiden, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Vi er ikke i mål

De senere dage er der i øvrigt blevet sat spørgsmålstegn ved, om man i det hele taget kan sammenligne tallene for kræftoverlevelse på tværs af landene.

Men det kan man, fastslår Leif Vestergaard Pedersen.

- Tallene i Nordcan-databasen er baseret på de nordiske kræftregistre, som er nogle af de bedste i verden. Alligevel skal vi være forsigtige ved sammenligninger, fordi der er nogle problemer omkring de svenske data. Men tallene er de bedste, vi har, når vi gerne vil sammenligne os med vores broderfolk. Og når de viser, at vi stadig halter bagud i forhold til de andre nordiske lande, fortæller det os, at vi stadig har noget at gøre for at forbedre kræftoverlevelsen i Danmark, siger Leif Vestergaard Pedersen.

* Tallene for kræftoverlevelse omfatter som nævnt ikke almindelig hudkræft, bryst- og prostatakræft. Den senere start af brystkræftscreening i Danmark og en mere restriktiv dansk anvendelse af PSA-test ved prostatakræft i forhold til de andre lande betyder, at overlevelsesstatistikkerne ikke kan sammenlignes på tværs af landene med disse sygdomme inkluderet.