Den seneste jul havde omkring 520.000 af danskerne brugt TastSelv service til at få styr på skattekortet. Denne jul er tallet steget til 650.000 danskere svarende til en stigning på 25 procent.
Det er meget positivt, mener Thomas Fredenslund, som er direktør for kundeservice i SKAT.
»For både skatteyderne og SKAT betyder det sparet tid og omkostninger,« siger han i en pressemeddelelse
Ifølge Thomas Fredenslund er visionen, at de fleste ændringer af skattekortet skal kunne ske via TastSelv. Derfor vil SKAT også forbedre servicen på forskudsområdet til næste år, oplyser han.