Mulighederne er næsten uendelige, og det eneste der sætter en grænse er ejernes smag for, hvordan deres kæledyr skal klædes ud til Halloween i USA.
'Altså, der er meget sjovt. Især hvis du har en partner, og I nyder at gå ud og købe ind til jeres kæledyr og I går op i det. Og det er en god måde for samfundet at lave noget sammen. Mange af butikkerne har Halloween-fester om aftenen, og der er præmier. Det er bare ret sjovt at se, hvor kreative folk er med deres kæledyr,' forklarede Kenneth Best, ejer af hunden Boxster.
Ifølge tal fra den amerikanske retail-branche, så er udklædninger af kæledyr allerede en milliardindustri i oktober. Hvert år bliver der brugt flere og flere penge på både dyrenes og deres ejeres Halloween-udklædninger. I år lyder det samlede beløb på over 2,8 milliarder dollar, hvilket svarer til 16,4 milliarder danske kroner. Heraf er cirka 2 milliarder øremærket kæledyrene.
'Sjovt nok, så virker kæledyrene virkelig til at nyde det. For eksempel min hund 'Boxster': Når man hiver en sweater eller noget andet frem og skal ud at gå tur, så bliver han glad for det og kommer over og vil have tøjet på,' siger Kenneth Best, hundeejer. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen