Danmark er rykket frem i det globale kapløb om at tiltrække medicinske forsøg. I 2015 godkendte Sundhedsstyrelsen i alt 331 forsøg med cirka 15.000 danske forsøgspersoner. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Alene på Rigshospitalet deltog den såkaldte Fase-1 afdeling i 2015 i 20 forsøg, hvilket er en fordobling på ét år.
Fase 1-afdelingen tilbyder kræftpatienter forsøgsbehandling med medicin, der ikke er afprøvet på mennesker før.
- Patienter har mulighed for at indgå i forsøg, når der ingen anerkendte behandlinger er. Det er patienter, der håber at få en chance til, siger Ulrik Lassen, overlæge på Rigshospitalet, til Kristeligt Dagblad.
- Danskere er utrolig tillidsfulde over for deres læge, siger Simon Francis Thomsen, der er overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, som også tilbyder eksperimentel medicin, til Kristeligt Dagblad.
Desuden sidder han i Den Videnskabsetiske Komité i Region Hovedstaden. Han peger på den tillidskontrakt mellem patienter og læger, der bringes under pres af de medicinske forsøg.
- Patienterne skal informeres om potentielle farer ved eksperimentel behandling, og de skal kunne sige nej, uden at det får negative følger for patientens forhold til den behandlende læge.
- Selv om hospitalet får kompensation fra firmaet, og lægen ikke vil fremstå som en, der ikke kan rekruttere forsøgspatienter.
En af årsagerne til stigningen kan ifølge Kristeligt Dagblad være det såkaldte Next-partnerskab, der blev oprettet i november 2014.
Det er et samarbejde mellem danske hospitaler, universiteter og medicinalfirmaer med 50 millioner skattekroner i ryggen, der har arbejdet for at få den internationale medicinalindustri til at vælge Danmark, når den skal have testet nyudviklet medicin på mennesker.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.