Et begrænset antal billetter blev holdt tilbage, da Jackson-billetterne i første omgang var til salg. I dag er der ca. hundrede billetter pr. show, der yderligere er til salg.
Håbefulde fans der har tilmeldt sig inde på Jacksons hjemmeside har nemlig muligheden for at tilegne sig en af billetterne. De tilmeldte fans er med i et lotterisystem, der skal afgøre rækkefølgen for at købe billetter. Det skriver BBC News.
Da det første billetsalg satte i gang i marts, blev de 750.000 billetter revet væk på ingen tid.
Michael Jackson vil spille sin første koncert den 13. juli i Londons O2 Arena, hvilket er fem dage forsinket ifølge den oprindelige tidsplan. Sangeren blev nemlig nødt til at rykke de første koncertdatoer, da han ikke havde nok tid til at forberede sig.