Stadigt flere københavnske indvandrerkvinder forlader børnepasningen og de hjemlige kødgryder for at tage et job eller en uddannelse.
Denne gruppe har traditionelt været en af de grupper, det har været sværest at få i arbejde. Men nye tal fra Københavns Kommune viser, at er andelen af indvandrerkvinder i job eller under uddannelse i hovedstaden på halvandet år steget fra 50 til 60 procent.
Det bunder i to ting, mener kommunens socialdemokratiske beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jacob Hougaard.
"Det skyldes både, at vi arbejder mere for at få kvinderne rekrutteret, og at kvinderne selv er klar til at tage det opgør med normerne om, at man som kvinde bør være derhjemme og passe børn," siger han til DR Nyheder.
Han betoner, at man i Danmark skal kunne forsørge sig selv og sin familie og tage et arbejde for at blive integreret i Danmark skal man kunne forsørge sig selv og sin familie og tage et arbejde.
"Det vil få betydning for den samlede integration af indvandrere og deres efterkommere," mener Jacob Hougaard.
Han understreger, at 80 procent af de etniske danskere, der i dag er på arbejdsmarkedet og har arbejde - hvorimod tallet for indvandrerne nu er lidt over 60.
"Den udvikling er vigtig at fastholde, selv om der er krise," siger den københavnske borgmester.