Flere end 700 mennesker, de fleste børn, er siden april testet hiv-positive i byen Ratto Dhero i provinsen Sindh i det sydlige Pakistan.
Det siger Sikandar Memon, der er ansvarlig for provinsens anti-aidsprogram.
Nu har sundhedsmyndighederne besluttet at screene tusindvis af mennesker i området.
Siden sidste uge er der dagligt screenet 2000 personer. Der er frygt for, at processen vil afsløre, at langt flere er hiv-smittede.
- Det resultat, der kommer ud af det her, er forfærdeligt, siger Memon.
Ratto Dhero er en lille og fattig by i Larkana-distriktet, hvor der i fjor blev registreret 1500 hiv-smittede.
Lokale sundhedsmyndigheder siger, at årsagen til udbredelsen af hiv-smitten, der kan udvikle sig til aids, er, at kanyler er blevet genbrugt.
Denne praksis er udbredt i de landlige dele af Pakistan, hvor der er få regler, og hvor sundhedspersonalet ikke er særlig godt uddannet.
Lægen Fatima Meeran, som er hiv-ekspert i regionen, siger, at smitten bredte sig med prostituerede og narkomaner. Men det er ukyndige sundhedsarbejdere, der har gjort hiv-smitten til en epidemi.
Ifølge det nationale hiv-program i Islamabad er der 170.000 registrerede hiv-smittede i Pakistan.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.