Stadig flere børn med psykiske eller fysiske handicap eller adfærdsvanskeligheder går i almindelige vuggestuer og børnehaver. Men ekstra ressourcer fra kommunerne følger ikke med i nødvendigt omfang. Det rammer både de særligt krævende børn og de såkaldt normale.

Sådan ser billedet ud i en rundspørge til landets daginstitutionsledere, som er foretaget af Politiken Research, og som omfatter svar fra ledere af 980 institutioner.

I de 980 institutioner er der i løbet af de seneste to år inkluderet knap 10 procent flere børn med særlige behov, så der i dag er omkring 2600.

Men hver tredje institution har ikke modtaget en krone ekstra. Og færre end hver femte har modtaget støttemidler til alle børn med særlige behov, skriver Politiken.

- Vi er helt enige i, at inklusion i princippet er godt, for idéen er jo, at de her børn ikke skal ekskluderes i særlige institutioner. At miljøet i stedet skal indordne sig dem, siger Maibritt Iversen, leder af den integrerede institution Stenurten i København, til Politiken.

- Men det er virkelig svært at tage en pædagog ud til at spille billedlotteri med et eller to børn, som har brug for ro, når vi i forvejen er så få. Især om eftermiddagen, hvor vi kun er to på arbejde, siger Maibritt Iversen.

I 65 procent af institutionerne bruger pædagogerne mere tid på børn med særlige behov end for to år siden. Børnene bliver også i stigende grad passet af fastansat personale, mens brugen af støttepædagoger og specialister falder.

Hver tredje leder i Politikens undersøgelse siger, at de har børn, som det er helt urealistisk at inkludere.

Formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), afviser ifølge Politiken ikke, at nogle kommuner visiterer for stramt og bevilger for lidt støtte til meget krævende børn.