2.100 lærere står i dag bag landets katedre og underviser eleverne – uden at have en læreruddannelse med i tasken. Det skriver Jyllands-Posten.
Tal fra Danmarks Lærerforening viser, at det er en stigning på 40 procent på fem år. Samtidig falder antallet af studerende på landets lærerseminarer markant.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder udviklingen ’en katastrofe’.
Problemet er størst i yderkommunerne, men også i Nordsjælland og omkring hovedstaden mærker man manglen, fordi de høje huspriser har fået mange lærere til at søge ud til omegnskommunerne.
Både fra Kommunernes Landsforening og fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) lyder svaret, at læreruddannelsen skal gøres mere attraktiv og sælges bedre.