Mennesker, der har fået tilkendt et fleksjob, kommer hurtigere i arbejde end tidligere. Samtidig er antallet af ledige fleksjobbere faldet.
Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet og analysevirksomheden Analyze!, der har set på udviklingen af fleksjob, siden fleksjobreformen blev indført i januar 2013.
Tallene vækker stor begejstring hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der stod bag reformen. Hun siger til Avisen.dk, at reformen har vist, at der er jobåbninger, man ikke vidste var der, men som partierne bag reformen håbede ville være der.
”Det betyder, at for mange mennesker, der kun kan arbejde få eller færre timer end fuld tid, så er tilværelsen vendt fra et liv med passiv forsørgelse til et aktivt liv med job og kolleger. Det har været hele formålet med både førtids- og fleksjobreformen,” siger Mette Frederiksen.
Man har mulighed for at få et fleksjob, hvis man ikke har fuld arbejdsevne. Det er kommunerne, der tildeler fleksjob. Får man det, betaler arbejdsgiveren kun for de timer, fleksjobberen effektivt arbejder, og fleksjobberen selv får suppleret lønnen op.
Flere fleksjobbere går direkte ud i job
Analysebureauet Analyze! er netop kommet med en analyse af tallene for ledighedsydelse, som er den ydelse, arbejdsløse fleksjobbere får.
Ifølge analysen er det især forløb på ledighedsydelse med en varighed på under et år, som der er blevet færre af, siden fleksjobreformen trådte i kraft.
”Tallene indikerer, at flere nu kommer hurtigere i fleksjob, og at der er en del, der ansættes direkte i fleksjob efter at have fået tilkendt det og altså slet ikke er på ledighedsydelse,” siger Kim Madsen, analytiker og indehaver af Analyze!.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er andelen af ledige fleksjobbere faldet fra cirka 25 procent i januar 2013 til cirka 20 procent i juni 2014. Det er det laveste siden 2010.
”Når man sammenholder det med, at der bliver oprettet rigtig mange nye fleksjob, så er der nogle ting i vores reform, der rent faktisk begynder at virke,” siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Hver sjette fleksjobber har kun få timer
Før reformen var fleksjob kun for mennesker med en arbejdsevne på over 12 timer om ugen. Reformen indførte minifleksjob på ned til en til to timer om ugen. De bruges nu i stedet for at tildele folk førtidspension.
Det er især dem, der er blevet mange flere af. Beskæftigelsesministeriet har opgjort, at seks ud af ti fleksjob nu er på under ti timer ugen. I juni 2014 var 8.000 i minifleksjob.
Arbejdsgivere, der tager en minifleksjobber i mindst ni måneder kan få en bonus på 20.000 kroner.
Landforeningen af Fleksjobbere, LAFS, er stadig kritisk overfor brugen af minifleksjob. Foreningen har en mistanke om, at det er stærke fleksjobbere, der har en højere arbejdsevne, der får job i få timer, mens de svage stadig står tilbage.
”Man har forsøgt at få minifleks til at ligne en succeshistorie. Men vi mangler klarhed om, hvem der har fået de job, og om de svarer til den enkeltes kvalifikationer, eller der er tale om kassetænkning,” siger Hans Dankart formand for LAFS.
Mette Frederiksen opfordrer LAFS til at indsende konkrete eksempler på, at ordningen bliver misbrugt på den måde.
Hvis nogle ikke følger lovens intention, nemlig at man som fleksjobber arbejder det antal timer man kan, og også aflønnes derefter, så skal vi se det, så vi kan få gjort noget ved det,” siger beskæftigtigelsesministeren.
- De nye regler om fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013. Ifølge Analyze! var der på det tidspunkt lidt over 17.000 såkaldte fuldtidspersoner på ledighedsydelse.
- Ledighedsydelse er mellem 60 og 89 procent af dagpengene, og er den sats man kan få, når man er ledig fleksjobber.
- En fleksjobansat, der har en effektiv arbejdstid på to timer om ugen til 120 kroner i timen, vil have en samlet indtægt på cirka 18.000 kroner måneden.
- Til sammenligning er ledighedsydelse og det højeste sygedagpengebeløb på henholdsvis 15.700 kroner og 17.700 kroner per måned.
Kilde: www.arbejdsmarkedsanalyser.dk og Beskæftigelsesministeriet