Flere og flere lægger sig under kniven for at få større, mindre eller mere struttende bryster.
Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er antallet af brystoperationer steget med knap 17 procent over de seneste fem år til et rekordhøjt antal sidste år.
Samtidig viser en rundspørge foretaget af Voxmeter for privathospitalet Aleris-Hamlet, at lidt mere end hver 10. kvinde i alderen 18-69 år overvejer enten at få forstørret, reduceret eller løftet brysterne.
Tre speciallæger i plastikkirurgi giver her overblikket over, hvad du skal overveje, inden du kaster dig ud i projektet.
1) Er du helt sikker?
Hvis svaret er ja, skal du kigge frem. Planlægger du for eksempel at blive gravid inden for et par år, bør du vente, mener plastikkirurg Benedikte Thuesen fra privathospitalet Capio CFR.
Især hvis det er en brystreduktion eller et brystløft, du skal have foretaget.
- Du risikerer ikke at kunne amme efter en reduktion, siger hun.
Effekten af et løft risikerer til gengæld at forsvinde, når brysterne vokser som følge af mælkeproduktionen - og bliver små igen derefter.
Hvis du har været igennem et stort vægttab, kan din hud være både løs og elastisk. Og her risikerer du, at du ender med et sæt "vandfaldsbryster".
Det vil sige, at huden med tiden glider ud over implantatet.
- Og får du lavet et brystløft efter et stort vægttab, risikerer du, at brysterne hurtigt kommer til at hænge igen, forklarer plastikkirurg Bo Jønsson fra Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery.
2) Er du sund og rask?
Døjer du med for højt blodtryk, svinger dit blodsukker, eller har du for nylig haft en blodprop, er det ikke nu, du skal få opereret dine bryster
- Blodtryk og blodsukker skal reguleres og være stabilt i en periode. Ellers kan det være farligt at operere, siger Bo Jønsson.
Du skal altså være sund og rask. Og er du ryger, skal du være villig til at lægge smøgerne på hylden.
- Rygning er en risikofaktor, som påvirker på flere niveauer, forklarer Christian Sneistrup fra AK Nygart Privathospital.
- Man har en lavere iltmætning i blodet, og det giver øget infektionsrisiko. Rygning strammer også blodkarrene sammen, og det kan blandt andet medføre dårligere sårheling.
Det anbefales, at du lægger cigaretterne på hylden mindst fire uger før og efter operationen.
Din alder er som udgangspunkt ingen hindring, hvis du er sund og rask - men er du over 35-40 år, anbefales det, at du får lavet en mammografi, inden du lægger dig under kniven.
3) Vælg den rigtige kirurg
Først og fremmest skal du holde dig fra udlandet, lyder det samstemmende fra de tre kirurger.
For går der noget galt, som skal fikses på en dansk klinik, skal du betale af egen lomme - og så ender det hurtigt med at blive et sæt meget dyre bryster.
Sørg desuden for, at kirurgen er i Sundhedsstyrelsens register og må udføre kosmetisk kirurgi, råder Benedikte Thuesen.
- Besøg et par forskellige plastikkirurger, så du finder en, du har god kemi med. Det er vigtigt, at I har et godt forhold, så du også efter operationen føler, du kan komme og få hjælp, siger hun.
4) Har du råd?
Det er de færreste, som får lavet større bryster, som kun får en enkelt operation.
For der findes ikke implantater, der holder for altid, som nogle producenter påstår, fastslår speciallægerne. Implantater skal typisk udskiftes efter 10-20 år.
Så hav med i dine overvejelser, om du har råd til at lægge 30.000-40.000 kroner igen
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen/ritzau fokus/