Det er værst i Mexico. Det mellemamerikanske land topper listen over lande, hvor der er størst risiko for at blive kidnappet. Det skriver Børsen.
Men generelt stiger antallet af erhvervsfolk, der bliver kidnappet, er steget eksplosivt de seneste år.
Hos forsikringsmægleren Willis fortæller Vivi Hannibal, der er specialist i kidnapnings- og afpresningsforsikringer, at man alene sidste år har mere end fordoblet antallet af forsikringspolicer på området.
Hun forklarer det stigende antal kidnapninger med, at danske virksomheder i takt med globaliseringen bevæger sig ud på ukendte markeder, hvor en fattig befolkning ser de velbjærgede vesterlændinge som en nem måde at tjene penge på.
En af årsagerne til, at Mexico er røget til tops på listen, er, at man her ser mange såkaldte ekspreskidnapninger, der kun varer et par timer.
En række danske sikkerhedsfirmaer bekræfter, at danske og udenlandske firmaer i stigende grad ser det nødvendigt at beskytte deres medarbejdere i udlandet.