Onsdag omkom yderligere en egypter af den farlige fugleinfluenzatype, HN51. Dermed er tre egyptere døde af sygdommen siden søndag, og det bringer det endelige antal af fugleinfluenzadødsfald i Egypten op på 10.
Dog er alle de tre seneste dødsfald sket indenfor samme familie, der driver en andefarm 80 kilometer nord for hovedstaden Cairo, oplyser BBC.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blev familien smittet, da de skulle slagte ænderne.
Den egyptiske regering håbede, at et udbrud af H5N1 i februar var blevet inddæmmet, og at landets fødevareforsyning dermed var uden for fare igen.