Der er ingen Tom Kristensen, og der er ingen danskere i den fineste klasse, men der er alligevel gode muligheder for dansk succes i det traditionsrige Le Mans-løb, der begynder lørdag eftermiddag.
Det mener Bo Baltzer, sportschef i Dansk Automobil Sports Union (Dasu), før starten på 24-timers-løbet, hvor Danmark er repræsenteret med i alt otte kørere i henholdsvis GTE Pro- og GTE Am-klassen
- Det er ikke otte kørere, der bare er med. Der er flere vinderchancer, og det vidner om, at vi står stærkt i dansk bilsport, siger Bo Baltzer.
Blandt de største favoritter er Jan Magnussen i sin Corvette i GTE Pro-klassen.
Den rutinerede dansker har tidligere vundet forskellige Le Mans-klasser fire gange - senest i 2009.
- Selvfølgelig er det en skuffelse, hvis ikke vi vinder. Det er sejren, vi kommer efter, og det er alt, hvad vi arbejder for hele året. Men der er ingen garantier i Le Mans, siger Magnussen, der deler køretiden med Antonio Garcia og Ricky Taylor.
At tingene hurtigt kan gå skævt, vidnede Magnussens Le Mans-oplevelse sidste år om.
Under træningen før løbet mistede han kontrollen over sin bil, der fik så omfattende skader, at danskeren slet ikke kom til start i 2015-udgaven af løbet.
Foruden Jan Magnussen deltager Nicki Thiim, Marco Sørensen og Michael Christensen i GTE Pro-klassen.
I GTE Am finder man yderligere fire danskere i form af Christina Nielsen, Mikkel Mac, Johnny Laursen og David Heinemeier Hansson.
Le Mans begynder klokken 15 lørdag eftermiddag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.