I de sidste par dage er endnu en dansk kortfilm, en dansk dokumentarfilm og en fransk spillefilm med dansk instruktør udtaget til festivalens serier. Det skriver Det Danske Filminstitut.
Festivalen strækker sig fra 5. til 15. februar, hvor bl.a. kortfilmen 'Musen', der er instrueret af Pil Maria Gunnarsson, skal konkurrere om prisen for bedste børnefilm.
Derudover gælder det den dansk/østrigsk/israelsk/amerikansk co-produktion af Yoav Shamirs 'The Secret War' og den franske spillefilm 'Human Zoo', der er instrueret af danske Rie Rasmussen, som tidligere i 2004 har haft filmen 'Thinning the Herd' med i Cannes' kortfilmkonkurrence.
De sidste udvælgelser til festivalen er endnu ikke i hus, men yderligere information omkring dansk deltagelse til Berlin Filmfestival kan findes på DFI's hjemmeside.