Antallet af britiske statsborgere, der søger dansk statsborgerskab, er steget markant de seneste år.
Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Siden 2017 er antallet af britiske statsborgere, der er optaget på loven, steget fra 134 til 489 i oktober 2019.
- Der er sket en stor stigning i antallet af briter, der ønsker dansk statsborgerskab. Jeg tror, at en del af stigningen skyldes brexit, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
Ministeren er "glad for de mange kommende danske statsborgere". Men han understreger vigtigheden i, at de omkring 18.500 herboende britiske statsborgere skal fortsætte deres liv i Danmark - uanset om brexit kommer på plads med en aftale eller ej.
Fredag skal Folketinget behandle lovforslag om tildeling af statsborgerskab. Det omfatter 3566 personer og cirka 854 bipersoner (børn), der har søgt om dansk statsborgerskab.
1. september 2015 blev det muligt at have dobbelt statsborgerskab i Danmark, og derfor kan nogle briter blive danske statsborgere uden først at skulle opgive det britiske pas.
Den mulighed kan de herboende briter få brug for, hvis de vil sikre sig at kunne fortsætte deres liv i Danmark som tidligere.
Når Storbritannien udtræder af EU, vil britiske statsborgere ikke længere være unionsborgere, der giver ret til fri bevægelighed i Europa.
Danmark har sammen med de øvrige EU-medlemsstater arbejdet for at få en udtrædelsesaftale på plads med Storbritannien, der blandt andet skal sikre, at britiske statsborger fortsat kan bo lovligt i andre EU-lande.
Udtrædelsesaftalen skal godkendes af både det britiske parlament og Europa-Parlamentet.
Fristen for en aftale er udskudt til den 31. januar 2020.
/ritzau/