En række små bomber eksploderede søndag i Thailands hovedstad. Ifølge AP eksploderede bomberne mindst fire forskellige steder i Bangkok og sårede mindst 12 personer.
Bomberne er blandt andet eksploderet nær centrum, i den gamle bydel og nær havnen.
Politiets talsmand, general Ajirawit Suphanaphesat, siger til iTV, at politiet undersøger seks andre områder for mistænkelige pakker.
Thailands muslimske mindretal har længe kæmpet for uafhængighed i den sydlige del af landet, og det danske udenrigsministerium advarer i sin rejsevejledning om, at turister udviser »agtpågivenhed« på offentlige steder i landet.
Rejsebureauet MyTravel har tidligere vurderet, at op mod 5.000 danskere fejre jul og nytår i Thailand.