Daginstitutioner med for lidt tid til det enkelte barn. Folkeskoler med et øget fokus på elevernes faglige præstationer. Og omfattende selviscenesættelse på de sociale medier.
Det er nogle af de faktorer, som ifølge organisationen Børns Vilkår kan forklare, hvorfor flere og flere børn søger hjælp, fordi de ikke trives.
Antallet af opkald om psykisk mistrivsel til Børnetelefonen, som er Børns Vilkårs rådgivningskanal, er således steget markant de seneste år.
I 2012 var der 5305 samtaler med børn og unge om psykisk mistrivsel på Børnetelefonen. Fem år senere - i 2017 - var der 12.205 samtaler.
- Det er en meget bekymrende udvikling, hvor flere og flere børn og unge får problemer med deres mentale helbred. De trives ikke psykisk, de har det svært med sig selv, og de har det svært med andre, siger direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.
Tallene for samtalerne på Børnetelefonen stammer fra en fokusrapport, som Børns Vilkår har lavet i samarbejde med den almennyttige fond TrygFonden.
TrygFonden støtter forskning og projekter, der sigter mod at forbedre danskernes sikkerhed, sundhed og trivsel.
Rasmus Kjeldahl påpeger, at det er særligt vigtigt for børns psykiske trivsel, at de har en god kontakt til voksne i deres første leveår.
- Mange børn er lang tid i institution hver dag, og derfor er vi enormt afhængige af, at tilknytningen, voksenkontakten og det sociale liv fungerer godt på vores institutioner, siger han.
- Men mange steder har personalet for få minutter til det enkelte barn.
Af samme grund er det vigtigt, at forældre er mentalt til stede, når de er sammen med deres børn og ikke eksempelvis er opslugt af deres telefon.
Professor emeritus i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen deler opfattelsen af, at børn er blevet mere pressede.
- Samfundet er blevet mere individualiseret. Det er op til den enkelte at klare sig. Man tænker meget på sig selv og føler mere efter, hvordan man har det.
- Det skaber et stort pres på børn og unge, der selv skal vælge retningen for deres liv. Mange er ikke rustet ret godt til at klare det, siger han.
Samtidig er der generelt kommet større åbenhed om og opmærksomhed på psykiske problemer. Det også er med til at forklare stigningen i henvendelser til Børnetelefonen, mener Per Schultz Jørgensen.
Der er forskel på, hvad de forskellige aldersgrupper henvender sig om. De yngste børn henvender sig udelukkende om at være bange, angste og ensomme, oplyser Børns Vilkår.
Selvskadende adfærd og selvmordstanker er forholdsvist centrale temaer for børn fra 13 år og opefter. Psykiske lidelser og egentlige diagnoser er først et stort tema hos unge, der er 16 år eller ældre.
/ritzau/