På bare ti år er der sket en stille privatisering af velfærden. Flere børn går i private børnehaver og private skoler, og flere ældre bor i private plejeboliger.
Det viser en analyse af udviklingen på de store velfærdsområder for børn og ældre foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen.
Forandringerne er sket lidt efter lidt uden den store opmærksomhed i medierne og uden dramatiske politiske slagsmål, skriver mediet.
Private leverandører har sat sig på en stadig større del af markedet for velfærdsopgaver og dermed rykket kraftigt på balancen for, hvor meget den private velfærd fylder.
Flere end 30.000 børn går i private institutioner eller privat pasningsordning, andelen af børn på private skoler er steget med næsten 50 procent, og hver syvende nybyggede plejebolig til ældre er privat.
Det er vel at mærke ikke ISS eller andre private velfærdskoncerner, der driver udviklingen frem, men typisk forældre, pædagoger og organisationer, som står bag oprettelsen af nye privatinstitutioner og privatskoler for børn.
På ældreområdet ligger selvejende organisationer som Danske Diakonhjem helt i front med bygningen af de nye friplejeboliger til ældre.
Der har været en epoke fra slutningen af Anden Verdenskrig, hvor velfærd først og fremmest blev opbygget i det offentlige og var skattefinansieret.
Det påpeger professor og leder af Center for forskning i offentligt-privat samspil på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen.
- Nu svinger pendulet langsomt men vedholdende den anden vej, siger han til Mandag Morgen.
- Der er klare tegn på, at vi er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, siger en af landets førende eksperter på området, siger han.
For Venstre er det frugten af en årelang kamp for borgernes frie valg. For Enhedslisten viser udviklingen, at kræfter i civilsamfundet i stigende grad bidrager til udviklingen af velfærden.
Der er ikke noget galt i, at borgere slutter sig sammen, og at foreninger eller selvejede fonde for eksempel driver en børnehave, lyder det fra Enhedslistens Pelle Dragsted.
- Så længe det ikke sker for at trække penge ud som overskud til nogle ejere eller aktionærer. Der må ikke være et profitmotiv, det er det helt afgørende for mig, siger han til Mandag Morgen.
/ritzau/