Blær, Carisma og Ellokjeld. Kære børn har unikke navne.
Siden 2005 er der hver dag blevet godkendt ni nye navne om dagen. Det skriver Jyllands-Posten.
Forældre skal passe på, at de unikke navne ikke tager overhånd, advarer formand for Børns Vilkår, Peter Albæk.
"Man skal tænke på, at børn ikke nødvendigvis har lyst til at skille sig så meget ud. Navnet kan betyde, at barnet bliver mobbet og resten af livet skal stave sit navn og forklare, hvorfor han hedder det," siger han til Jyllands-Posten.
Navneforsker Michael Lerche Nielsen mener dog, at der vil komme endnu flere nye navne i fremtiden.
"Folk har mange specielle navneønsker i dag. De går efter di individuelle og specielle navne. Navne er blevet et brand for det enkelte menneske, fuldstændig ligesom frisure, tøjvalg og bilmærke. Det er en udvikling, som vi vil se mere til fremover," forklarer forskeren fra Københavns Universitet til avisen.
Mange nye navne stammer fra indvandreres børn, fordi det danske katalog over navne ikke har haft arabisk og asiatiske navne før.
Kilde: Jyllands-Posten