På bare syv år er antallet af de allerfattigste danskere næsten fordoblet.

- Vi danskere føler jo ellers, at vi er i samme båd. Men tallene viser, at der er langt fra top til bund, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.

- Vi kan se, at bunden i det danske samfund bliver større, og årsagen er, at flere hænger fast i fattigdom.

Rådet offentliggør senere torsdag en rapport med detaljerne om de allerfattigste.

Fattigdom er kultur
Man regnes som alvorligt fattig, når man har mindre end 90.000 kroner om året før skat, har været fattig i mindste to år og ikke er med på arbejdsmarkedet. I 2001 var 0,6 procent af alle danskere med i den gruppe – nu er det én procent.

Regeringen vil ikke anerkende undersøgelses resultater – og har ikke selv lyst til at komme med en fattigdomsgrænse.

- Fattigdom er i lige så høj grad kulturelt og social bestemt. Det er ikke nødvendigvis dem, der er svage rent økonomisk, der har brug for en hjælpende hånd fra samfundet, siger Ellen Trane Nørby, venstres socialpolitiske ordfører.

Staten skaber svage
Socialdemokraterne mener dog, at undersøgelsen klart viser den nuværende regerings ondskab.

- Tidligere definerede vi staten som den instans, der tog vare på de svageste. I dag skaber staten selv de svage. Regeringen har bevidst skabt større ulighed ved at indføre skattelettelser kombineret med skattestop. Og samtidig har man indført ekstremt lave ydelser, siger socialordfører Mette Frederiksen.