I næste valgperiode kommer det til at knibe med pengene til at finansiere samme velfærdsservice som i dag, sådan som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ønsker det.
Det viser en opgørelse fra Finansministeriet ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge Bo Sandemann, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, kan det skabe udfordringer.
- Det bliver ikke så spændende at være regering og få tingene til at hænge sammen, for der er ikke så meget at gøre godt med, siger han til avisen.
Årsagen er, at der bliver flere ældre og børn i de kommende år, og det medfører stigende offentlige udgifter til for eksempel skoler, sygehuse og ældrepleje. Det kaldes også for det demografiske træk.
Finansministeriet har lavet en ny opgørelse over, hvordan det udvikler sig i forhold til det økonomiske råderum, som politikerne har de kommende år.
Bundlinjen viser, at der samlet set vil mangle knap to milliarder kroner i de fire år, der udgør næste valgperiode, hvis de stigende udgifter til ældre og børn skal dækkes.
S og DF vil som minimum finansiere samme velfærdsniveau som i dag. Ifølge Bo Sandemann må partierne finde nye penge, hvis de vil gøre mere end det.
Venstre mener, at de nye tal hamrer en pæl igennem Socialdemokratiets løfter.
- Partiet må fremlægge, hvordan de vil finansiere deres politik krone til krone, siger finansordfører Jacob Jensen (V).
Socialdemokratiet har blandt andet foreslået at tilbagerulle en række skatte- og afgiftslettelser, og partiet har derfor mere end råd til sin politik, lyder det fra finansordfører Benny Engelbrecht (S).
- Vi kommer til at levere den service, som borgerne forventer, men vi kommer ikke til at forgylde den offentlige sektor, siger han.
Finansordfører René Christensen (DF) anerkender, at der kan komme til at mangle penge efter valget, men siger ifølge avisen, at "det håndterer vi, når vi kommer til det".
- Vi sidder netop nu og laver finanslov. Vi bruger 100.000.000 kroner om dagen på ikke vestlig indvandring. 36 milliarder om året, siger han til Ritzau.
- Hvis man nu bare tager fem eller ti dage ud af den ligning, så har man en halv eller en hel milliard om året, siger han og tilføjer:
- Der kan skaffes finansiering andre steder fra.
/ritzau/