Der er mere mellem himmel og jord.
Det mener langt flere danskere i hvert fald, for antallet af registrerede trossamfund er siden 1990 steget fra 30 til 103, skriver Nordjyske Stifttidende.
Det er især kristne nydanskere, der har oprettet frimeningheder, så de kan fastholde egne religiøse traditioner, og så unge, der vil skabe deres egne lutherske meningheder.
Ifølge ph.d-studerende ved Århus Universitet afdeling for religionsvidenskab, René Dybdal Pederen, er individualitet og nærvær to af de vigtige grunde til de nye menigheder.
»Folkekirken bliver af mange set som en supertanker, der ikke er fulgt med tiden, og som har svært ved at ændre retning,« siger han til avisen.