Hverken kolleger eller chefer havde set det komme. Men pludselig var der et par kolleger, som sagde stop. De var ramt af stress og kunne ikke længere magte hverdagen på it-virksomheden DXC i Aarhus.
De overraskende sygemeldinger fik tillidsfolk og ledelse på it-virksomheden til at give hinanden håndslag på, at de i fællesskab måtte gøre noget for at forebygge stress på arbejdspladsen. Udfordringen var at finde ud af at spotte de kolleger, der var i farezonen, før det blev for sent, fortæller tillidsrepræsentant Flemming Uldall, der har været med til at stable stress-beredskabet på benene.
-Vi troede, at vi kunne klare det lidt løseligt, men vi fandt ud af, at vi måtte have vores indsats sat i system, fortæller han.
I dag har DXC, der leverer it-løsninger til plejesektoren, uddannet et hold stressvejledere, som holder øje med kollegerne og giver dem gode råd i den ind imellem meget travle hverdag.
-Vi kan godt have en turbulent hverdag med lange dage. 50 timers arbejdsuge ind imellem for nogle af kollegerne. Det kan man selvfølgelig ikke holde til hele året, og det er ledelsen også opmærksom på, fortæller Flemming Uldall, der selv er en del af vejleder-teamet.
Mangler erkendelse af, at stress er en udfordring
Som Ugebrevet A4 tirsdag fortalte, har over halvdelen af landets små og mellemstore virksomheder inden for de seneste to år haft en eller flere langtidssygemeldte medarbejdere. Årsagen er oftest stress, viser en ny undersøgelse, som kommunikationsfirmaet Radius i samarbejde med analysefirmaet Userneeds har foretaget for pensionsselskabet Skandia.
Kun hver tiende virksomhed mener imidlertid, at man har et stressproblem. Det har fået eksperter til at sige, at virksomhederne mangler en erkendelse af, at stress er en udfordring i det moderne arbejdsliv.
Sådan er det ikke i DXC, betoner Flemming Uldall.
-Her er det naturligt, at vi holder øje med hinanden og taler om stress, fortæller han.
De fire stressvejlederes opgave at holde kontakt til virksomhedens teams og tale med kollegerne om aktuelle opgaver. Ind imellem spiser kollegerne sammen og taler om, hvad der rører sig i gruppen. En erhvervspsykolog bistår med råd, når der er brug for det. På den måde håber CSC at kunne forebygge eventuelle stresstilfælde blandt de 250 medarbejdere. Sygemeldingerne er ikke helt fortid, men de er nedbragt betragteligt, fortæller tillidsrepræsentanten.
Ifølge Flemming Uldall er det nærmest umuligt at forudse, hvem der kan blive den næste stressramte. Når han bevæger sig rundt blandt kollegerne, ser han efter det usædvanlige, fortæller han.
-Er der en, der opfører sig usædvanligt, kan det være et tegn på stress. Jeg begynder selv at tale meget hurtigt, når jeg har meget at se til og er lidt stresset. Men stress kan også vise sig på andre tidspunkter, for eksempel efter en periode, hvor der har været virkelig meget at lave. Når der så bliver mere roligt, kan det være, at kroppen reagerer og siger fra, siger Flemming Uldall og tilføjer, at vejlederteamet også er involveret i at få kollegerne godt tilbage igen efter en sygdomperiode.
- Vi kan for eksempel aftale nedsat arbejdstid i en periode, fortæller Flemming Uldall.
I Dansk Erhverv, som organiserer mange små og mellemstore virksomheder, er arbejdsmiljøchef Anne-Marie Røge Krag optaget af, at stress blandt lønmodtagere ikke nødvendigvis kan føres tilbage til forhold på arbejdspladsen. Det kan forklare, at virksomheder fortæller om udbredt stress i den nye undersøgelse, men kun i begrænset omfang erkender et problem på netop deres arbejdspladser.
-At medarbejdere sygemeldes med stress kan også udløses af skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom i nærmeste familie. Det er jo af gode grunde noget, som virksomhederne ikke har nogen mulighed for at forebygge. Det, de kan gøre, er at forebygge, at sygefraværet bliver så langt, som det ellers kunne være blevet, siger Anne-Marie Røge Krag til Ugebrevet A4.
- Come on, Dansk Erhverv, lyder reaktionen fra næstformand i HK/Privat, Marianne Vind.
- Forskningen peger på, at det er arbejdsmiljøet, den er mest gal med. Og sagen er jo, at der også var medarbejdere med livskriser som eksempelvis skilsmisse, dødsfald eller sygdom i familien før årtusindeskiftet. Det er ikke nyt, men det er det til gengæld, at der i meget mindre grad er rum til det på arbejdspladserne. I dag er der selvledelse, diffuse mål og ledere, der knap ved, hvad du laver, siger Marianne Vind.