- Det virker at være tættere på en virksomhed. I Bilka, som jeg besøgte først i året, gør man faktisk dét. Indsatsen i 80'erne, 90'erne og 00'erne kan man ikke sige, at det lykkedes rigtigt. Det har ikke haft en helt fantastisk virkning. Så nu gør vi noget nyt.
Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun i Statsministeriet fremlægger regeringens integrationsudspil "Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse".
Han fremlægger udspillet sammen med beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), og social- og integrationsminister Manu Sareen (R).
- Nu tager vi en kompetencevurdering af de, der kommer her. Hvis man siger, at man er uddannet tømrer, hvor langt er man så fra at kunne være en tømrersvend i Danmark? siger Henrik Dam Kristensen.
Flygtninge med krigstraumer og post-traumatisk stress syndrom skal selvfølgelig have den behandling, de har behov for, siger Morten Østergaard.
- Men det værste, man kan gøre, er, at man ikke møder folk med en forventning, siger Morten Østergaard.
Der er 128 millioner kroner i nye penge i udspillet, heraf 44 millioner kroner til kommunale jobcentre, forklarer beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.
- Det er 30.000 virksomhedsforløb. På grøntafdelingen kan der være flere forløb, siger han.
Morten Østergaard vil ikke svare på, hvor mange job, regeringens udspil skaffer. Det afhænger af regeringens generelle økonomiske politik og af virksomhederne, mener han.
- Vi siger ikke, at det bliver nemt. For det gør det ikke. Derfor skal integrationsprogrammet ændres, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.