Da TV 2 Zulu onsdag aften samlede det bedste inden for dansk underholdning, løb 'Flammen og Citronen' med Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen i hovedrollerne med flere priser.
'Flammen og Citronen' blev kåret til årets danske film, Thure Lindhardt vandt for årets danske hovedrolle og Peter Mygind vandt sin første personlige pris.
"Det er helt vildt - næsten uvirkeligt. Jeg er så glad. Og det var nogle meget dygtige skuespillere, jeg var oppe imod," sagde Mygind ifølge BT.
Peter Mygind, der også har haft store roller i flere tv-serier, var særligt glad for at filmens instruktør, Ole Christian Madsen, troede på ham og valgte ham til rollen.
"Jeg synes også, jeg gør det godt, og jeg har været rigtig glad for min indsats i denne film, som har været en fantastisk rejse at være med på," roste Mygind.